Fordelertransportører sikrer effektiv og hurtig fordeling af materialer fra skråbånd eller kopelevator til de respektive siloer.
Haarup tilbyder løsninger til fordeling af tilslagsmaterialer i alle typer af silosystemer. Dette kan være siloer i en enkelt række eller store kvadratiske eller rektangulære siloanlæg. Alt udstyret er udført som robuste og varmgalvaniserede stålkonstruktioner, som er bygget til høj driftsikkerhed og minimum af service.
Haarup har som standardløsninger følgende typer:
Drejbar fordelertransportør, som typisk anvendes til 4 siloer placeret to og to, men som også kan anvendes til fordeling af materialer mellem to ophejs.
Drejbar, kørbar og reversibel fordelertransportør, som typisk anvendes til anlæg med 6 til 10 siloer placeret i to rækker.
Kørbar og reversibel fordelertransportør, som typisk anvendes til siloer på en række.
Kørbar og reversibel fordelertransportør med 2 korte reversible transportører i hver ende, som typisk anvendes til siloer placeret i to rækker og ved 12 eller flere siloer.
Kombinationer af ovenstående fordelertransportører kan effektivt bygges sammen til mere specielle systemer.
Udstyret vil typisk bestå af en centralt placeret cylindrisk sokkel med en drejbar stålramme. Båndet understøttes af en fladjernsring monteret på siloplatformen.
Hele denne konstruktion er naturligvis varmgalvaniseret for at sikre lang levetid.
Valget af udstyr varierer fra projekt til projekt, men den høje kvalitet og det lille behov for vedligehold er det samme ved alle løsninger.